Hvad er parodontitis?
Parodontitis betyder betændelse rundt om tanden. Parodontitis er en betændelsestilstand i den knogle, som tandroden sidder fast i. Betændelsen fører til, at knoglen langsomt ødelægges, og når processen er langt fremskreden, begynder tænderne derfor at føles løse.
Hvem er særligt udsat for parodontitis?
Parodontitis er en folkesygdom og en hyppigt forekommende lidelse, som de fleste får på et eller andet tidspunkt i livet. Hvis en eller begge af dine forældre har sygdommen, er der risiko for, at du arver sygdommen.
Hvorfor får man parodontitis?
Parodontitis skyldes en vedvarende betændelse i tandens omkringliggende væv (støttevæv), herunder den knogle, som tandroden sidder fast i.
Hvordan stiller tandlægen diagnosen parodontitis?
Parodontitis giver sjældent symptomer og kan ikke ses med det blotte øje, men ofte vil man opleve dårlig ånde. Diagnosen stilles af din tandplejer eller din tandlæge. Da man som regel ikke mærker, at man har parodontitis, er det absolut nødvendigt med regelmæssig, professionel kontrol. Hvis en eller flere tænder er ramt af parodontitis, har tanden mistet sit fæste i knoglen, og tandkødslommerne vil være fordybede.
Parodontitis kan sjældent ses med det blotte øje og giver sjældent symptomer. Derfor får du målt tandkødslommernes dybde hver gang, du får lavet undersøgelse hos os.
Hvordan behandles parodontitis?
Behandling af parodontitis vil du opleve som en tandrensning, hvor der fjernes tandsten og bakteriebelægninger, da disse er årsagen til infektionen. I forbindelse med behandlingen registreres de tænder, der er ramt af parodontitis. Formålet med dette er nemmere at kunne holde øje med udviklingen over tid, samt at kunne instruere i den mest hensigtsmæssige hjemmetandpleje.
Hvordan forebygges parodontitis?
Forebyggelse sker primært i forbindelse med den daglige mundhygiejne i hjemmet efter anvisning fra tandplejer eller tandlæge.
Forhold med betydning for udviklingen af parodontitis:
RYGNING:
Rygere har en veldokumenteret øget risiko for at få parodontitis.
NEDSAT IMMUNFORSVAR:
Ved nedsat immunforsvar mindskes modstandskraften over for de bakterier, som sidder i belægningerne på tænderne. Stress kan blandt andet nedsætte immunforsvaret.
DIABETES:
Personer med diabetes har hyppigere og mere alvorlig parodontitis. Desuden viser undersøgelser, at en ubehandlet parodontitis kan forværre sukkersyge.
MUNDTØRHED:
Mundtørhed øger risikoen for huller i tænderne og muligvis også for udvikling af parodontitis.
KNOGLESKØRHED:
En større undersøgelse har vist, at kvinder med knogleskørhed (osteoporose) i gennemsnit havde 3,3 færre tænder end en sammenlignelig kontrolgruppe, hvilket må tolkes i retning af, at det at have knogleskørhed medfører en øget risiko for parodontitis.
