Her finder du 5 gode råd til din tandbørstning

vælg den rigtige tandbørste og tandpasta

Der findes forskellige hårdheder af tandbørster - fra ultrasoft til medium, som siger noget om, hvor stive børstehårene er. Det anbefales at anvende en blød tandbørste. En blød tandbørste mindsker risikoen for en uhensigtsmæssig børsteteknik, der kan medføre at tandkødet bliver skubbet væk og derved giver lange tandhalse eller fjernelse af tandvæv, der giver fordybninger i tænderne (usurer).

Det er også vigtigt at vælge den korrekt tandpasta. I al tandpasta findes der slibemiddel, men mængden af dette varierer. Slibemiddel kan medføre en øget risiko for lange tandhalse eller usurer.

start med at benytter tandtråd eller tandstikker 

Fjern bakterie- og madrester i mellemrummene før tandbørstningen. Det gør, at flouren i tandpastaen lettere kan nå ind i mellemrummene, som er det sted, hvor der hyppigst opstår huller i tænderne (caries).

Lider du af betændelse i tandkøddet (gingivitis) eller parodontitis, vil du kunne opleve lugtgener, når du renser mellem tænderne. Når du starter med at rense i mellemrummene, vil denne lugtgene blive fjernet ved at børst tænderne efterfølgende.

Og husk "tandtråd" starter med t som tirsdag og torsdag - disse dage bør der anvendes tandtråd. Også i børnefamilierne.

børst i cirkulære bevægelser

For at undgå en uhensigtsmæssig tandbørsteteknik, skal du børste i cirkulære bevægelser. Børstes der ikke i cirkulære bevægelse, kaldes dette som regler "skurebevægelser", der øger risikoen for lange tandhalse og usurer.

Tænderne er let afrundet ind mod hinanden. Derfor skal tandbørsten hele tiden vinkles en smule, således at børstehårene kan fornemmes i mellemrummene.

start på indersiden, så tyggefladen og til sidst ydersiden 

Det er altid godt at have en fast rutine i, hvordan du børster tænder. Start derfor på indersiden, da det som oftes er her der overses noget.

Når tyggefladen børstes, skal du tænke på, hvor knudrede den kan være. Sørg for at børste i en vinkel udefra og ind samt fra kinden og ind. Derved kommer du bedst ned i alle fordybninger og furer. 

spyt ud og undlad at skylle 

Flouren i tandpastaen er vigtig til at bekæmpe caries. Jo længere flouren får lov til at blive i munden, desto bedre.

Mød medarbejderne

Vi er et lille, men engageret team bestående af én tandlæge og to klinikassistenter.

Mød os

vores tandbehandlinger

Dine egne tænder – hele livet. Et realistisk mål for de fleste, der jævnligt får kvalificeret tandbehandling.

Læs mere her